Gå til

HYROKINs forlag

 

Forside

Mit logo

Kontaktoplysninger

Opdateringslog

Gæstebog

 

Vikingetidsmad

Kogebog

Klædedragt

Sigurd Fafnerbane

Spil

 

Litteratur

Links

Billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hvis dit sindelag er ægte vil det nok selv fortælle dig når din handling fortjener ros og når den fortjener dadel."

            Flose, Njals Saga

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Om vikinger:

 

"Vikingernes hverdag"
af Thorkild Ramskou, illustreret af Bo Bojesen:
Humoristisk skildring af vikingerne, deres samfund og tankegang. Kommer også omkring en del emner, som ikke behandles så tit. Bo Bojesens illustrationer er i sig selv anskaffelsen værd.

"Vikingernes Aros":
Omhandler vikingefundpladser i og omkring Århus. Mange nye oplysninger.

"Wikinger Museum Haithabu: Et portræt af en tidlig by"
af Hildegard Elsner:
Rigtig gode billeder og oplysninger om fundene i Hedeby. Bl.a. gode billeder af tekstil og mange oplysninger om fødevarer.

"Bræt og Brik - Spil i jernalderen"
af Karsten Kjer Michaelsen:
Omhandler spil og fund af spillebrikker og –bræt fra jernalder og vikingetid. Indeholder spilleregler til Hnefatavl.


"Blandt Krigere, Søfolk og Trælle - Vikingetid i Danmark"
af Kåre Johannesen:
Generel beskrivelse af vikingetiden. Skiller sig ud ved primært at være illustreret med fotografier af fritidsvikinger fra Trelleborg i forskellige situationer.

 

Myter og heltesagn:

"Nordiske Heltesagn"
"Nordiske Vikingesagn"
Genfortalt af Lars-Henrik Olsen
Genfortælling af de nordiske heltesagn så de egner sig godt til højtlæsning. Første bind foregår i ren sagntid, mens andet bind foregår primært i vikingetid med dertil hørende delvist historiske personer.


"Ask Ygdrasil"
af Alf Henrikson, genfortalt af Frank Jæger:
Gudemyterne genfortalt på en måde der får verdensbilledet til at hænge sammen for en læser med nutidig tankegang. Bedst hvis man kender de mere traditionelle fortællinger, så man kan skelne lidt mellem fri genfortælling og trofasthed overfor de overleverede myter.

"Erik Menneskesøn"
"Kampen om Sværdet"
"Kvasers Blod"
"Gudernes skæbne"
af Lars-Henrik Olsen:
Serien om Erik Menneskesøn er en flot genfortælling af gudemyterne for både større børn og voksne.
Især de 3 første bind kan anbefales.

"Valhalla" bind 1-16
af Peter Madsen:
Genfortælling af gudemyterne i tegneserieform.

"Nordisk Mytologi Om gudedyrkelse og heltesagn"
af H. R. Ellis Davidson
Den nordiske mytologi beskrives fra de tidlige tider (bronzealder) og til kristendommen. Myterne forsøges sat ind i en sammenhæng.

Eddavers:

"Guder, Helte & Godtfolk"
I dansk gendigtning af Martin Larsen:
Udvalgte Eddavers oversat til moderne, mundret sprog.
Indeholder bl.a. en udgave af Tors brudefærd der kan bruges til selv ret små skolebørn, selvom den er på vers.


Islandske sagaer:

"Skallagrims Søn"
Genfortalt af Bent Haller:
Genfortælling af Eigils Saga. Holder sig så vidt vides meget tæt på sagaen.

"Ed Brødre"
af Gunnar Gunnarsson:
Fri genfortælling af sagaen om Ingolf Arnasson, som var den første landnamsmand på Island.

"Erik den Røde I - Skibet og Sværdet"
"Erik den Røde II - Ploven og sangen"
af Preben Mørkbak:
Genfortælling af Erik den Rødes Saga med vægt på at beskrive Eriks person og indre tanker.

"Sagakvinder"
af Mads Lidegaard:
Samling af sagatekster og forklarende bemærkninger der beskriver udvalgte kvinder fra de islandske sagaer.

Skønlitteratur:

"Til Vikingernes Land"
"Vikingesølv"
af Catharina Ingelman-Sundberg:
Handler om kvinden Jorunn. Bosat i Birka i en brydningstid mellem hedenskab og kristendom.

"Det Sidste Kongerige"
"Den Danske Rytter"
"Nordens Herrer"
"Sværdsang"
af Bernard Cornwell:
Engelske Uhtred opvokser fra 10-årsalderen hos danske vikinger i England. Gennem ham beskrives drabelige slag og datidens politik blandet med Uhtreds skiftende loyalitetsfølelser.
”…det bedste bud i mange år på en bred og troværdig beskrivelse af vikingetidens komplekse verden.”
-Anne Knudsen, Weekendavisen

"Røde Orm bind I-II"
af Frans G. Bengtsson:
Klassiker der er absolut læs-værdig, selvom den er gammel, med de dertil hørende gammeldags opfattelser af vikingerne.

Især for børn:

"Disa i Birka"
af Anita Larsdotter, Tord Nygren & JanÅke Winqvist:
Historie om pigen Disa som bor i byen Birka. Fortæller meget om dagligdag og levevilkår. Velegnet til både højtlæsning og selvlæsning (105 sider, billede på de fleste opslag)

"Tord Illugessøn"
af Torill Thorstad Hauger:
Det forventes af drengen Tord, at han skal fortsættes familienfejden og slå Sigurd Jarlssøn ihjel. (214 sider)
Bogen findes i en norsk filmatisering: ”Sigurd Drakedreper”

"Erik Menneskesøn"
"Kampen om Sværdet"
"Kvasers Blod"
"Gudernes skæbne"
af Lars-Henrik Olsen:
Serien om Erik Menneskesøn er en flot genfortælling af gudemyterne for både større børn og voksne.
Især de 3 første bind kan anbefales.

"Valhalla" bind 1-16
af Peter Madsen:
Genfortælling af gudemyterne i tegneserieform
.

"En Vikingemarkedsplads"
af Harry Kahl, Gudrun Wallengren, Søren Mainz & Søren Vadstrup:Ideer til vikingeaktiviteter til børn og andre begyndere. Viser simple modeller indenfor forskellige ”håndværk” og giver ideer til levendegørelse i undervisnings-sammenhæng.

"I lære som Viking - arbejdsdage i historisk værksted"
af Trine Theut:
Omfattende og grundig idebog til vikingeaktiviter for børn og begyndere. Masser af kopisider til undervisningsbrug.



 

 

   HYROKIN